fishing

koi

Prøv det spændende Multefiskeri

 

Som det gælder mange andre, bliver mit grej for det meste anvendt ved diverse ferske vande. Men der er dog en enkelt undtagelse, som hvert år udgør en betydelig del af mit sensommer- og efterårsfiskeri; nemlig multefiskeri. Har man først en gang prøvet at snige sig ind på en flok velvoksne multer, der lystigt plasker på lavt vand, ja så er man solgt.
Nu skal jeg ikke gøre mig til ekspert indenfor multefiskeriets mange finesser, men jeg har da fanget en god portion af de tyklæbede. Derudover har jeg haft utallige resultatløse ture, og disse giver ofte mindst ligeså meget erfaring, som de ture hvor alting bare lykkedes.

Kasper med en af de tyklæbede
Lidt Baggrundsviden
Hvert år i forsommeren invaderes de danske farvande af den tyklæbede multe (Chelon labrosus). De første fisk indfinder sig som regel allerede i maj, og i løbet af de næste par måneder vil utallige stimer følge efter. Multerne kommer primært fra middelhavet og har taget den lange tur op til de danske kyster for at æde sig tykke i løbet af sommeren. Her forbliver de ofte til langt ind i efteråret, før de atter bevæger sig sydpå. I de senere år har der endda været eksempler på forekomster af multeyngel i danske farvande, så i princippet er der multer i DK året rundt.

Multernes kost består primært af døde og levende alger samt smådyr fx krebsdyr samt muslinge- og fiskelarver. De finder primært føden ved at "græsse" på sten og lignende med deres specielle mund. Multen er en kraftfuld og smuk fisk, som kan nå størrelse på 8-9 kg og 80-90 cm. De fleste fisk i de danske farvande ligger dog omkring 1,5-2,5 kg, men 3-4 kilos fisk er langt fra sjældne, og der landes hvert år multer over 5 kg. Multerne foretrække ofte at opholde sig ganske tæt på land, hvilket gør dem til et oplagt bytte for lystfiskerne.

En netop afkroget multe
Pladserne
Mange af de mest oplagte multepladser har vi mennesker selv skabt, det gælder fx moler, stensætninger, broer samt små og store havne. Her vil multerne ofte svømme roligt rundt og græsse på sten, bolværker og lignende, som ofte er tæt begroet diverse former for multeguf. En yderligere fordel ved disse pladser er, at man har noget nemmere ved at spotte multerne, da man ofte er hævet et stykke over vandoverfladen.

Til tider kan multerne være så talrige eller uforsigtige at enhver kan spotte dem, men andre gange kan de være yderst svære at se, og særligt hvis de trækker rundt 2-3 meter nede. Jeg har flere gange spottet og fanget multer for næsen af fiskere, der ikke anede, at der var multer i området. Fidusen ligger i at finde et sted med lidt lys bund fx sand eller evt. en stor sten der skiller sig ud. Spendér lidt tid med at fokusere på denne plet. Da multerne konstant trækker rundt, vil de, hvis de vel og mærke er i området, temmelig hurtigt vise sig som grå skygger mod den lyse baggrund. Har du første fundet en plads hvor multerne jævnligt passerer så begynd dit fiskeri her.

På den åbne kyst er det oftest noget svære at spotte multerne vertikalt, og derfor er man oftest nødsaget til at kigge efter hvirvler, plask eller finner der bryder overfladen. Men før man når så langt, gælder det om at finde kyststræk som jævnligt besøges af multer. Selvom man stort set kan være heldig at støde på multer overalt, er der dog kyster som er mere oplagte end andre. Det virker som om at sten- og muslingerev har en vis tiltrækningskraft på fiskene. Det samme gælder lavvandede vige samt roligt bagvand fx bag pynter, særligt hvis disse er udstyret med store sten og masser af grønne tangplanter. Til tider forekommer der store plamager af frit-flydende tang ved vores kyster - disse kan virke som magneter på multerne.
Selve fiskeriet
Uanset om jeg fisker dybt eller lavt, på kysten eller i havn, så bruger jeg kun en slags agn, nemlig brød. Oftest har jeg noget gammelt brød med til foder, mens selve krogagnen består af friskt toastbrød. For det meste består mit foder af iturevet brød der blandes op med vand, rasp og kiksemel i en spand. Undtagelsen er når jeg fodrer på den åbne kyst for at lokke fisk ind. Her bruger jeg oftest blot flydende brødtern, som har til formål at danne et brødspor ud fra eller på langs af kysten. Når jeg ankommer til en ny plads, hvor jeg ikke umiddelbart kan spotte tegn på, at der er multer i farvandet, smider jeg lidt brødstykker ud i håb om, at det kan få multerne til at afsløre sig. Sker dette ikke efter et kvarters tid, rykker jeg videre til næste plads.
Multe.jpg
Kasper med en 3 kgs. multe taget fra stranden
Har jeg fundet fiskene vælges der taktik ud fra pladsens beskaffenhed. På den åbne kyst foregår mit fiskeri altid med flåd, og altid med gennemsigtige flåd fx Drennan Giant Crystal eller Drennan Loafer. Særligt sidstnævnte er velegnet, da det er et kort og kompakt flåd der kan tåle en del belastning. Flådets kompakte form er en fordel, da det derved ikke stikker så dybt - jeg har flere gange oplevet at lange, tynde flåd nærmest svømmes ned af multerne. Dette giver både falske hug samt til tider også skræmte fisk. Derudover har det korte flåd den store fordel, at man ved at skubbe splithaglene helt op under flådet, kan fiske med flydende brød uden at skulle til at skifte rig fx til en controller.

Da det ofte blæser på kysten er det vigtigt, at flådet kan kastes forholdsvist langt og præcist, her kommer loafer'ens bæreevne til sin ret. Fiskes der på dybt vand med flåd fx fra moler og havne, så vælger jeg et tyndere flåd, hvor hug-indikationen er bedre. Fra moler og lign. kan man dog ofte droppe flådet og fiske free-line blot med et lille splithagl, der bringer brød og krog ned i den ønskede dybde. Under denne form for fiskeri fodrer jeg med ovenstående blanding og sænker så forsigtigt den agnede krog ned til den dybde, hvor multerne befinder sig.
Fiskeri med synkende brød
Ved fiskeri med synkende brød klemmes brødet sammen til en kugle på ca. 1 cm i diamater og agnes direkte på krogen. Fiskedybden med flåd på den åbne kyst varierer lidt men som udgangspunkt fisker jeg midt i vandet.
Fiskeri med flydende brød
Ved fiskeri med flydende brød klemmer jeg blot en lille del af brødstykket sammen hvori jeg placerer krogen. Alternativt kan man hæfte et lille "bait-band" til krogskaftet og montere brødet i denne. Herved er hele krogen fri og kroger derfor bedre, hvorved man kan gå lidt ned i krogstørrelse. Som sagt tidligere anvender jeg blot et kort kompakt flåd til "flydefiskeriet".
Tilslaget
Både ved fiskeri med flydende og synkende brød, giver jeg for det meste tilslag ved den mindste hug-indikation. Dette er dog langt fra altid lig med kontakt, da multerne på visse dage har en tendens til at puffe brødet foran sig. Særligt flydende brød virker det til tider som om, de blot leger med, og er man så tæt på, at man kan se, hvorvidt multen blot puffer til brødet, er det selvfølgelig en klar fordel at vente med modhugget, til brødet forsvinder - hvis man har nerver til det! Et brugt trick er at booste agnen med diverse flavours. Personligt har jeg ikke haft held med dette, men er dog overbevist om at flavour eller andre attraktorer vil kunne spille en rolle på de dage hvor multerne er ekstra svære at få til foderet.

Jeg tror, at mini boltrigs bliver mit næste eksperiment, men mere om det hvis det lykkedes mig at lande fisk på denne taktik. Muligheder er der nok af indenfor det forholdsvis "nye" multefiskeri.
Grejet
Jeg har allerede været inde på mine foretrukne flåd. I forbindelse med disse anvender jeg for det meste Kamasan B980 kroge i str. 8 og 10 til mit multefiskeri evt. i den kraftige udgave, da det er en sylespids krog, der er kraftig nok i godset til at modstå det hårde pres, der kan være nødvendigt, hvis en god multer sætter kurs med molens muslingebegroede sider.

Forfang
Som forfang foretrækker jeg 0,18-0,20 mm. eventuelt fluorocarbon, som visse dage kan gøre en forskel, da multerne nogle gange er meget sky. Andre gange har man indtrykket af at man kunne bruge 0,40 uden problemer. Fx har jeg set folk fange multer i glasklart vand på en fluogrøn fireline.

Stænger
Jeg vil anbefale at man bruger en forholdsvis lang men bløde stænger. 10-11 fods stænger med en testkurve på 1,25 lbs er efter min mening optimale. Det er vigtigt, at stangen kan lægge et vist pres på fisken, uden at den er for stiv. En stiv stang kan blive fatal pga. multens eksplosivitet og de forholdsvis tynde forfang, samt det faktum at man sjældent fisker ret langt ude. Alternativt kan standard 9-10 fods spinnestænger bruges.

Hjul
Hjulets vigtigste egenskab er en god bremse. Dette påfyldes en line der stærk nok til at håndtere en hidsig multe, men tynd nok til at kaste med de forholdsvis små flåd. Personligt foretrækker jeg Siglon 0,205 mm. Godt nok er multen en stærk fisk, men alt indenfor rimelighedens grænser. Jeg husker stadig en artikel i Fisk & Fri, hvor en fisker står med benet mod molens rækværk for at holde igen på en kroget multe og en billedtekst der siger noget i retningen af "man tror det er løgn, men så stærke er multerne…..". Samtidig står der også noget om mange hundrede meter "bagline" er et krav! Efter min mening er det noget forbandet pjat, der får folk til at overdimensionere deres grej, og derved fange færre fisk. Har man blot en smule begreb om brugen af stangens action og hjulets bremse, så kan men snildt styre multerne på let grej…men jeg har selvfølgelig også til gode at kroge en af de helt store :o)

Men måske bliver det i år - vi ses derude!

mdm42.jpg
Michael Gramkow med et par flotte multer.

Tilbage til "artikler".